kunstner navn:
LATIN DANCE BAND |
|
besøgte Farum Jazzklub: 1. november 2013 |
|
![]() |
Blandt andet skrev vi: Latin Dance Band er ét af Danmarks ældste salsa/latin-bands fra Århus – startet i 1996 og stadig still-going-strong! Orkestret spiller egne numre inden for salsa, latin, cha cha cha, dancehall og flere andre latin-amerikanske stilarter. Der synges på dansk – med den karismatiske sangerinde og komponist Annelise Fuglsbjerg i spidsen. Der spilles cubanske rytmer, idet flere af medlemmerne i bandet er fra Cuba, bl.a. den fantastiske tromme- og timbalesspiller Tony Moreaux. Den 1. maj 2013 udgav Latin Dance Band singlen ”Stop det nu” – en samfundskritisk kommentar til dagens Danmark iklædt dansable rytmer, lækkert kor og swingende blæsere! Nummeret har ligget nr. 1 på DR Dansktoppen i flere uger i løbet af sommeren 2013 og har bl.a. også affødt en helsides artikel om nummeret i dagbladet Information samt flotte anmeldelse og topplacering på den uofficielle danske hitliste på Chartbase.dk! Latin Dance Band har udgivet 3 cd’er. Bl.a. fuldspilleralbummet ”SALSA PÅ DANSK” i 2007 (og genudgivet i 2009), der bl.a. modtog 5 stjerner i musikmagasinet Gaffa.
|