Besøgte Farum Jazzklub: fredag 1.december 2023

Blandt andet skrev vi:

Kira Martini og venner har flere gange tidligere spillet i Farum Jazzklub og skal nu stå for juleunderholdningen 2023 med sin Sextet (!). Det bliver SÅ hyggeligt 🙂

Kira Martini, har de seneste år vokset sig til en stærk stemme indenfor vokal-jazzen, og har hurtigt lagt sig blandt toppen af kvindelige vokalister på den danske jazzscene. Hun er en anerkendt og travl musiker, som er at finde på både de inden- og udenlandske scener, med sit varierede repertoire, ærlighed og inderlighed.
Kira Martini og hendes sextet, formidler jazzens væsen med kærlighed og autencitet. Repertoiret er alsidigt, og indeholder både evig grønne jazz-standards, egne kompostioner, brasilianske perler,
blues, og skandinaviske folkemelodier. Kira’s klangfulde stemme formår med både lethed og dybde at komme vidt omkring, og hun har med sit nærvær og varme, vundet mange hjerter blandt publikum og anmeldere.
Her er der tale om alsidig og legesyg nutidig vokaljazz fra et stærkt sammenspillet orkester, bestående af prominente navne fra den skandinaviske jazzscene. Orkesteret har spillet sammen siden 2011, og er solidt funderet i swing & groove, og med deres forskellige personligheder, samt brede repertoire, er de altid en unik oplevelse. De har 3 udgivelser sammen bag sig, senest fra udgangen af 2019, udgivelsen ”Warm Valley” pa Storyville Records.
Kira Martini – vokal
Peter Marott – trompet
Ole Fessor Lindgreen – trombone
Mads Søndergaard – keys / harmonika
Joel Illerhag (SE) – bas
Morten Ærø – trommer

Entre med spisning kr 370,- Entre uden spisning kr 180,- Medlemsrabat: kr 40,- barbillet udleveres ved forvisning af medlemskort Dørene åbnes kl. 18.45 for spisende gæster – for andre kl. 20.15